Markedskommentar for december 2025

2025 blev året,hvor de store økonomier bevægede sig i vidt forskellige retninger - og hvor investorer blev belønnet for at kigge ud over USA's grænser.
Det forventes at den amerikanske økonomi i 2025 er vokset med ca. 2%, drevet af forbrugernes købelyst og massive investeringer i AI. Europa kom op i gear og det forventes at væksten har været ca. 1,5%, mens forventningerne til Kina er, at de har ramte deres mål på 5%. Inflationen,der har fyldt så meget de seneste år, faldt mærkbart. I USA endte den underliggende inflation på 2,6%, ned fra 3,3% ved årets start. I EU landede inflationen tæt på målsætningen omkring 2%. Til gengæld steg den amerikanske arbejdsløshed til4,6%, det højeste niveau siden 2021, påvirket af told, immigrationsrestriktioner og øget automatisering.
Forskellen i de økonomiske vilkår afspejlede sig tydeligt i centralbankernes beslutninger. Den amerikanske centralbank (Fed) sænkede renten tre gange i anden halvdel af året efter en længere pause. Den europæiske centralbank (ECB) sænkede samlet med 1 procentpoint tidligt på året, mens Bank of England fulgte samme spor. Men i Japan gik man den modsatte vej og hævede renten til 0,75%, hvilket er det højeste niveau i årtier, som reaktion på stigende priser og lønpres. Konsekvensen blev et markant skifte i valutamarkederne, hvor dollaren faldt næsten 10%, det største årlige fald siden finanskrisen, og helt naturligt begyndte investorer at søge mod andre markeder med bedre relative værdiansættelser.
Internationale aktier slog USA – drevet af AI
Kapitalstrømmen førte til noget, vi ikke har set i to årtier: Internationale aktier slog de amerikanske. Emerging markets leverede +34%, Europa og Japan landede på +32%, mens de store amerikanske selskaber endte på +18%. Den svagere dollar forstærkede gevinsten for dem, der havde investeret uden for USA. Samtidig er de amerikanske aktier nu prissat så højt, at der ikke er meget plads til skuffelser - en balance, der bliver vigtig at følge i 2026.
På tværs af alle regioner var AI den store fortælling. De store tech-giganter investerer nu over 70% mere om året i datacentre og AI-kapacitet, og beløbet forventes at nå over 500 milliarder USD i 2026. I modsætning til IT-boblen omkring årtusindskiftet er der denne gang reel efterspørgsel og konkrete indtægter bag investeringerne- forankret i reelle flaskehalse omkring fysisk hardware, som bl.a. datacenterkapacitet, GPU’er, og træningsomkostninger. Teknologi- og kommunikationsaktierne toppede da også med afkast på +31% og +24%, mens finanssektoren overraskede positivt med +26% på stabiliserede rentemargener. AI-mulighederne spreder sig nu fra tech-giganterne til virksomheder med fokus på datasikkerhed, governance også kaldte ’agentic’ AI-applikationer.
Geopolitiske spændinger og politisk usikkerhed fik samtidig mange til at søge sikkerhed i guld, som steg over 60% til $4.319 pr. ounce og blev årets bedste investering. Olien gik den modsatte vej og faldt næsten 20% til $57 pr. tønde, trukket ned af øget produktion og lavere efterspørgsel fra Kina. Obligationer spillede deres klassiske rolle som stabilisator og leverede solide afkast på +8-12% afhængigt af risikoprofil.
Årets aktivklasser i overblik:
· Globale aktier (MSCI World) steg 1,46% i december og endte ca. 22,38% oppe år-til-dato
· USA (S&P 500) steg 0,79%; indekset er nu 18,72% foran siden årsskiftet
· Europa (STOXX Europe 600) steg 2,90% og ligger nu 20,75% YTD
· Globale statsobligationer (DBZB) faldt-0,76%, og er nu omkring 1,28% over årets startniveau
· Råvarer (CRY-indekset) steg 0,11% i december og er nu 1,72% YTD
2026: Forskelle skaber muligheder
Hvad kan vi forvente af det nye år? Udgangspunktet er positivt: Væksten holder, inflationen falder, og AI-investeringerne fortsætter. Men fordi regionerne udvikler sig så forskelligt, bliver det afgørende at vælge de rigtige markeder og sektorer.
I USA forventes Fed at fortsætte de gradvise rentenedsættelser, men genopretningen kan blive ujævn - højtlønnede klarer sig fint, mens andre mærker presset fra et svagere arbejdsmarked. I Europa satses der på vækst gennem store investeringsprogrammer og tyske reformer, hvilket kan løfte banker og infrastruktur - selvom priserne allerede er steget en del. Guld vil sandsynligvis forblive populært, så længe den geopolitiske usikkerhed forbliver.
Hold øje med i 2026
· Kan AI-investeringerne levere det forventede afkast?
· Fortsætter afmatningen på det amerikanske arbejdsmarked?
· Er europæiske bank- og industriaktier stadig attraktive efter kursstigningerne?
Den vigtigste lære fra 2025? At det kan betale sig at blive investeret - og at turde kigge længere end US tech.
Kilde: Bloomberg. Data pr. 31. december 2025.
Ny viden, direkte til din indbakke
Få udvalgte nyheder, invitationer til events, analyser og perspektiver fra AYA. Vi skriver kun, når vi har noget væsentligt at dele.



